Møde i Det Systemiske Risikoråd

Publiceret 25-09-2018
Pressemeddelelser

Det Systemiske Risikoråd har afholdt sit 23. møde. Rådet vurderer fortsat, at risici i det finansielle system er under opbygning. Den kontracykliske kapitalbuffer bør være opbygget, inden der opstår stress i det finansielle system. Rådet henstiller derfor til erhvervsministeren, at den kontracykliske kapitalbuffer øges fra 0,5 pct. til 1 pct. fra 30. september 2019. Ministeriernes repræsentanter i Rådet har udtalt, at regeringen har besluttet at følge henstillingen. Rådet forventer at henstille om en yderligere forøgelse af buffersatsen i 1. kvartal 2019, medmindre der sker en væsentlig opbremsning af risikoopbygningen i det finansielle system.

Fortsat opbygning af systemiske finansielle risici

Internationale organisationer forventer fortsat global økonomisk fremgang. Væksten understøttes af lempelig pengepolitik, optimisme blandt forbrugere og virksomheder og højere formuer i kraft af stigende aktivpriser.

Risikoen for et tilbageslag er steget på mellemlangt sigt i lyset af geopolitiske spændinger, protektionisme samt risiko for pludselige rentestigninger og fald i finansielle aktivpriser. En række af de største økonomiers råderum til at føre kontracyklisk økonomisk politik er desuden mindsket siden finanskrisen, grundet højere offentlig gæld og lavere pengepolitiske renter.

Der er tegn på øget risikotagning blandt visse markedsdeltagere i deres søgen efter afkast. Risikoopfattelsen på de internationale finansielle markeder er meget lav, og likviditeten er rigelig. Pludselige ændringer i opfattelsen af risici kan føre til betydelige stigninger i de lange renter og kraftige fald i aktie- og ejendomspriser.Derfor er det vigtigt, at institutterne er robuste, hvis økonomien bliver ramt af et tilbageslag.

Som landets største kreditinstitut har Danske Bank stor betydning for den danske finansielle sektor. Det danske finansielle system påvirkes i høj grad af udviklingen og risikoopfattelsen på de internationale markeder. Danske Banks hvidvasksag udgør derfor en risiko for hele sektoren og Danmarks internationale omdømme. Den politiske aftale på hvidvaskområdet øger myndighedernes mulighed for at bekæmpe hvidvask.

Der er tegn på stigende risiko i institutternes kreditgivning, selv om den samlede kreditvækst er beskeden. Drevet af den øgede konkurrence om kunderne har flere banker lempet på kreditstandarderne og ydet lån til mere sårbare kunder. Den beskedne vækst i det samlede udlån dækker over store forskelle på tværs af institutter, landsdele og brancher. En række mindre og mellemstore institutter har høj udlånsvækst. Dansk økonomi er i et solidt opsving, og aktivpriserne er generelt høje. På trods af en afdæmpning i prisvæksten på ejerlejligheder i København stiger priserne på bolig- og erhvervsejendomme fortsat. Det giver grobund for, at kreditvæksten kan tage hurtigt til.

Der er fortsat incitament til øget risikotagning hos kreditinstitutterne, særligt i lyset af de meget lave renter, den tiltagende konjunkturfremgang, stigende ejendomspriser og øget konkurrence om erhvervskunder. Det er vigtigt, at långivere, investorer og låntagere sikrer sig, at de kan modstå rentestigninger og større fald i ejendomspriserne. Da renterne er meget lave, skal aktørerne desuden forberede sig på en lavkonjunktur uden rentefald.

Rådet henstiller, at den kontracykliske kapitalbuffer øges til 1 pct.

På baggrund af den finansielle udvikling henstiller Rådet, at den kontracykliske kapitalbuffer øges fra 0,5 pct. til 1 pct. fra d. 30. september 2019. Ministeriernes repræsentanter i Rådet har udtalt, at regeringen har besluttet at følge henstillingen. Rådet forventer at henstille om en yderligere forøgelse af buffersatsen med 0,5 procentpoint i 1. kvartal 2019, medmindre der sker en væsentlig opbremsning af risikoopbygningen i det finansielle system.

Bufferen bør være bygget op, inden der opstår stress i det finansielle system. Det er derfor vigtigt, at bufferen øges i opgangstider, så kreditinstitutterne er mere robuste, når udviklingen vender. Formålet med bufferen er at modvirke en negativ effekt på realøkonomien, når der er stress i det finansielle system.

Rådets vurdering af buffersatsen er baseret på en samlet vurdering af udviklingen i det finansielle system. Buffersatsen skal ikke fastsættes mekanisk ud fra en enkelt indikator, som fx udlånsvækst.

Langt hovedparten af institutterne kan opfylde den højere buffersats med deres aktuelle kapitalniveau. Herudover er tab og nedskrivninger lave, og institutterne har generelt høj indtjening og udlodder en stor del af overskuddet til aktionærerne. Det stiller institutterne i en god position til at øge deres kapital.

Rådet er parat til at henstille om at reducere buffersatsen med øjeblikkelig virkning, hvis der opstår betydeligt stress i det finansielle system. Frigivelse af bufferen skal bidrage til at begrænse de negative effekter på realøkonomien i en situation, hvor der er risiko for en hård opstramning af kreditgivningen til husholdninger og virksomheder.

Erhvervsejendomsmarkedet

Rådet drøftede systemiske risici fra erhvervsejendomsmarkedet som opfølgning på sin drøftelse af emnet på Rådsmødet i april 2018. Aktiviteten på erhvervsejendomsmarkedet er fortsat høj med stigende priser og høj handelsaktivitet. Ejendomsselskabernes soliditet er fortsat stigende, hvilket drives af værdistigninger på ejendomme, som kun delvist modsvares af en øget gældsætning. Der er dog fortsat en tendens til, at flere ejendomsselskaber øger gældsposterne relativt kraftigt. Kraftige og pludselige rentestigninger vil påvirke ejendomspriserne negativt og presse indtjeningen i sektoren. Et fald i priserne kan desuden blive forstærket, hvis de udenlandske aktører trækker sig fra det danske marked.

Øvrige emner

Rådet drøftede risici relateret til den stigende andel af udenlandske investorer på det danske marked for realkreditobligationer. Udlandets ejerandel af særligt lange realkreditobligationer har været kraftigt stigende siden 2015 og udgjorde over 30 pct. i juni 2018. Den større efterspørgsel fra udenlandske investorer skal bl.a. ses i lyset af centralbankernes opkøbsprogrammer, der har mindsket det globale udbud af obligationer med høj kreditkvalitet.

Henvendelse kan rettes til mail@risikoraad.dk eller Ole Mikkelsen, kommunikations- og presserådgiver, på tlf. 3363 6027.