Risikobilledet præges fortsat af højere renter. I euroområdet og Danmark er inflationen faldet betydeligt i løbet af 2023. Kerneinflationen er dog stadig relativt høj, og der er en mulighed for, at renterne forbliver højere i længere tid. De pengepolitiske stramninger har endnu ikke givet anledning til en væsentlig stigning i ledigheden, og der er dermed fortsat tegn på en blød økonomisk landing i bl.a. USA og euroområdet. I Danmark forventes et stramt arbejdsmarked og udsigt til yderligere lønvækst at bidrage til at opretholde det underliggende prispres. Samtidig kan geopolitiske spændinger føre til udsving i bl.a. råvarepriserne og derigennem inflationen.
Udsvingene på de finansielle markeder er aftaget i løbet af 2023, mens kreditstandarderne er strammet. Kreditspændene på tværs af europæiske bankers kapital- og gældsinstrumenter har været faldende siden bankuroen i marts 2023, om end de fortsat er højere end før centralbankernes opstramning af pengepolitikken i starten af 2022. Der er tilmed tegn på, at kreditstandarderne er strammet for lån til husholdninger og virksomheder, ligesom efterspørgslen efter nye lån er faldet.
Fremgangen på boligmarkedet fortsætter på trods af højere renter. Efter de markante prisfald i 2022 har priserne på enfamiliehuse været svagt stigende de seneste måneder, mens fremgangen er mere udtalt på markedet for ejerlejligheder. Udviklingen skal bl.a. ses i lyset af det stærke arbejdsmarked i Danmark og husholdningernes reallønsfremgang. Dertil kan boligskattereformen, som træder i kraft 1. januar 2024, have bidraget til at fremskynde køb af særligt ejerlejligheder. Husholdningernes renteudgifter forventes fortsat at stige som følge af de højere renter og særligt for boligejere med variabelt forrentede lån.
Kreditinstitutternes indtjening er fortsat stigende. Fremgangen i de systemiske kreditinstitutters indtjening i 1. halvår er drevet af øget basisindtjening som følge af højere nettorenteindtægter. Nedskrivningerne på kreditinstitutternes udlån er dertil stadig lave. Den højere indtjening giver god mulighed for at opbygge robusthed mod kommende tab. På trods af højere indlånsmarginaler har privatkunderne kun i begrænset omfang søgt mod alternativer til bankindskud. De danske pengeinstitutter har fortsat en robust likviditetsposition og er i stand til at håndtere et hårdt likviditetsstress.
Risici relateret til afdragsfrihed på boligmarkedet
Rådet drøftede udbredelsen af afdragsfrie lån i Danmark og systemiske risici relateret hertil. Afdragsfrie realkreditlån udgør i dag en større andel af boligejernes samlede realkreditgæld sammenlignet med i 2020. Mens afdragsfrihed kan være nyttigt for nogle boligejere, da det giver mulighed for at udjævne forbruget over tid og opbygge større likvid opsparing, kan udbredelsen af afdragsfrie lån i Danmark også være en kilde til systemiske risici. Afdragsfrihed for boligejere med høje belåningsgrader kan for eksempel være forbundet med større tabsrisiko, da gælden i kroner og øre ikke løbende nedbringes. Rådet vil fortsat overvåge risici relateret til afdragsfrihed på boligmarkedet.
Den kontracykliske kapitalbuffer i Danmark
Rådet vurderer hvert kvartal det passende niveau for den kontracykliske kapitalbuffer. Rådet finder det hensigtsmæssigt, at satsen for den kontracykliske kapitalbuffer fastholdes på 2,5 pct. Bufferen skal sikre, at institutterne har noget at stå imod med, hvis risici materialiseres. Rådet er parat til at henstille om en reduktion af buffersatsen med øjeblikkelig virkning, hvis der opstår stress i det finansielle system med risiko for en hård opstramning af kreditgivningen til husholdninger og virksomheder.
Status på henstilling om aktivering af den sektorspecifikke systemiske buffer
Rådet blev orienteret af Erhvervsministeriet om status på processen for henstillingen fra Rådet om aktivering af en sektorspecifik systemisk buffer for eksponeringer mod ejendomsselskaber (link). En sektorspecifik systemisk buffer er et målrettet kapitalkrav. Bufferen adresserer systemiske risici relateret til institutternes eksponeringer over for ejendomsselskaber og udmåles på baggrund af institutternes risikovægtede eksponeringer. Dermed bevares risikofølsomheden og institutter med mere risikable lån, som afspejlet i deres risikovægte, vil få et højere kapitalkrav.
Niveauet for en buffersats skal vurderes minimum hvert andet år. Bufferen kan frigives helt eller delvist, hvis de identificerede systemiske risici materialiserer sig eller aftager.
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA, har 30. november offentliggjort sin vurdering af det danske tiltag. EBA er enige i de identificerede systemiske risici. EBA vurderer, at tiltaget adresserer risici proportionelt, uden at påvirke institutternes kreditgivning i lyset af indtjeningen i sektoren.
Aktivering af en sektorspecifik systemisk buffer er i overensstemmelse med ESRB’s henstilling
Rådet drøftede en henstilling fra Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, ESRB, vedrørende sårbarheder i erhvervsejendomssektoren. Henstillingen har til formål at styrke overvågningen og håndteringen af systemiske risici relateret til erhvervsejendomsmarkedet og øge den finansielle robusthed mod eventuelle systemiske risici på tværs af de europæiske lande (link). Rådet vurderer, at den udvidede overvågning på området og implementering af den sektorspecifikke systemisk buffer for eksponeringer mod ejendomsselskaber imødekommer ESRB’s anbefalinger.
Øvrige emner
Rådet blev orienteret om cybertestprogrammet TIBER-DK (Threat Intelligence Based Ethical Red-teaming i Danmark). Siden januar 2019 har samfundskritiske aktører i den finansielle sektor gennemført trusselsbaserede test af deres cyberforsvar i faktiske produktionsmiljøer. Formålet er at styrke cyberrobustheden og derigennem understøtte den finansielle stabilitet.
Henvendelse kan rettes til mail@risikoraad.dk eller Teis Hald Jensen, kommunikations- og presserådgiver, på tlf. +45 3363 6066.