Vi benytter cookies til at forbedre brugeroplevelsen.Læs mere om cookies

Rådets arbejde

Rådets arbejde med systemiske risici omfatter tre dele. Rådet overvåger det finansielle system, henstiller om politiktiltag og evaluerer politiktiltag.

Del 1 – Rådet overvåger risici i det finansielle system som helhed

Del 1: Rådet overvåger det finansielle system

  • et bredt felt af ekspertise er samlet i Rådet, hvor uafhængige eksperter deltager sammen med den øverste ledelse i Nationalbanken, Finanstilsynet, Erhvervs- og vækstministeriet og Finansministeriet.
  • Hver kvartal danner Rådet sig et overbliksbillede over udviklingen i det finansielle system. Rådet ser på forskellige analyseområder, der kan indebære systemiske risici. Det kan fx være overdreven udlånsvækst til husholdninger og virksomheder.
  • Rådet analyserer udvalgte emner nærmere, fx betydningen for det finansielle system af finansielle forpligtelser mellem danske finansielle virksomheder og af et cyberangreb.

Rådet danner sig et overbliksbillede af udviklingen i det finansielle system hvert kvartal. Overblikket tager udgangspunkt i en række figurer over udlånstendenser, kreditinstitutternes finansieringsbehov mv. Figurerne bruges til at belyse forskellige analyseområder, som kan indebære systemiske risici. Fx kan øget risikovillighed eller overoptimisme blandt långivere, virksomheder og husholdninger risikere at forstærke et opsving og det efterfølgende tilbageslag gennem overdrevet udlånsvækst og gearing. Analyseområderne er beskrevet i notatet Overvågning af systemiske risici. Rådet fokuserer på det finansielle system som helhed og ikke på enkelte institutter – med mindre, institutterne har betydning for hele systemet på grund af deres størrelse eller kompleksitet.

Rådet supplerer overbliksbilledet med dybdegående analyser af udvalgte emner, som kan påvirke den finansielle stabilitet. Rådet har bl.a. set nærmere på betydningen for det finansielle system af finansielle forpligtelser mellem danske finansielle virksomheder, på den øgede brug af sikkerhedsstillelse i form af repo-forretninger mv. og på cyberangreb som systemisk trussel.

Del 2 – Rådet henstiller om politiktiltag efter et "følg-eller-forklar"-princip

Del 2: Rådet henstiller om politiktiltag

  • Rådet kan henstille om politiktiltag på det finansielle område, fx til regeringen. Henstillingerne skal gennemføres, eller også skal Rådet have en forklaring på, hvorfor de ikke gennemføres. Derudover skal Rådet fx udsende observationer, hvis Rådet vurderer, at der er risiko for opbygning af systemiske risici, men der endnu ikke er behov for konkrete politiktiltag. Rådet har bl.a. henstillet om begrænsning af afdragsfrihed på realkreditlån og har udsendt observationer om lave renter.
  • Rådet vurderer på hvert møde, om der er behov for initiativer til at forebygge eller håndtere systemiske risici. Rådet har efter hver møde udsendt en pressemeddelelse, der sammenfatter Rådets risikovurdering og opsummerer centrale drøftelser.
  • Rådet forbereder fremtidige beslutninger om henstillinger med analyser af mulige initiativer. Fx har Rådet udviklet en metode til at vurdere behovet for et modcyklisk kapitalkrav i Danmark.

Rådet henstiller om tiltag på det finansielle område, der skal tages i god tid, inden en krise eventuelt opstår, så systemiske risici bliver forebygget eller risiciene kan håndteres. Hvis der er behov for skærpet opmærksomhed, men endnu ikke behov for konkrete politiktiltag, kan Rådet alternativt udsende en observation eller en advarsel. Rådet skal ikke henstille om konkrete krisehåndteringstiltag eller tiltag vedrørende fx finans- og skattepolitik.

Siden Rådet blev etableret i 2013, har Rådet vedtaget fire henstillinger, en advarsel og to observationer. Henstillingerne var om indfasning af kapitalkravslovgivning, begrænsning af afdragsfriheden på realkreditlån, aktivering af den systemiske buffer på Færøerne og om begrænsning af risikable låntyper ved høj gældsætning. Advarslen var om opbygning af systemiske finansielle risici på Færøerne. Observationerne var om de lave renter og risikoen for opbygning af systemiske risici, da de meget lave renter kan give anledning til, at låntagere og finansielle aktører påtager sig uforholdsmæssig meget risiko.

Rådet vurderer på hvert møde, om der er behov for politiktiltag. Efter hvert møde har Rådet udsendt en pressemeddelse, der sammenfatter Rådets risikovurdering og opsummerer centrale drøftelser.

Rådet forbereder fremtidige henstillinger om politiktiltag med analyser af mulige initiativer. Rådet har fx udviklet en metode til at vurdere behovet for et modcyklisk kapitalkrav i Danmark, også kaldet den kontracykliske kapitalbuffer. Metoden er en beslutningsproces med tre trin. Først vurderer Rådet udviklingen i en række nøgletal – hovedindikatorer –, dernæst inddrager Rådet anden relevant information. Til sidst vurderer Rådet, hvad niveauet for det modcykliske kapitalkrav bør være. Rådet har også drøftet andre mulige initiativer, se oversigten. Erfaringerne med initiativer til at forebygge og begrænse systemiske risici er under oparbejdning i de fleste lande, som er sammenlignelige med Danmark.

Del 3 – Rådet vurderer, om politiktiltag er tilstrækkelige

Del 3: Rådet evaluererpolitiktiltag

  • Rådet vurderer, om opfølgningen på Rådets henstillinger er tilstrækkelig. Hvis henstillingen ikke er gennemført, vurderer Rådet, hvilke konsekvenser det har for systemiske risici.

Rådet vurderer, hvordan regeringen – eller andre modtagere af en henstilling – følger op på initiativer, som Rådet har anbefalet. Henstillinger fra Rådet skal gennemføres, eller også skal Rådet have en forklaring på, hvorfor henstillingen ikke er fulgt. Som udgangspunkt offentliggøres begge dele. Rådets vurdering skal belyse, om opfølgningen er tilstrækkelig. Rådets vurdering af regeringens opfølgning på henstillingerne om indfasning af kapitalkrav og om afdragsfrihed fremgår af Rådets pressemeddelelser (se vurdering af opfølgning på indfasning af kapitalkrav og vurdering af opfølgning på afdragsfrihed på realkreditlån).