Det aktuelle risikobillede er præget af en fortsat robust økonomisk udvikling trods øget geopolitisk og handelspolitisk usikkerhed. Den Internationale Valutafond forventer fortsat moderat vækst i verdensøkonomien de kommende år, understøttet af høj aktivitet inden for teknologi og AI. Krigen i Mellemøsten udgør dog en væsentlig risiko og kan øge inflationspres via højere energipriser og bidrage til højere renteforventninger på de finansielle markeder. Samtidig er både de korte og lange renter steget. Risikoappetitten på de finansielle markeder er fortsat høj, og de ledende aktieindeks er steget yderligere i 2026. Udviklingen har dog været præget af markante kursudsving hos selskaber, der er underleverandører til de store AI-selskaber. Kursudsvingene er delvist blevet forstærket af kapitaltilstrømning til gearede børsnoterede aktiefonde, som kan bidrage til øget salgspres i perioder med markedsuro.
Stigende statsgældsniveauer i flere store økonomier kan bidrage til højere og mere volatile statsobligationsrenter i de pågældende økonomier. Samtidig ejes en stigende andel af statsobligationer af ikke-banker frem for centralbanker, hvilket kan øge risikoen for markedsstress på statsobligationsmarkederne. Statsobligationer udgør den væsentligste sikkerhed i internationale repomarkeder, og store udsving i statsobligationskurserne kan derfor skabe uro. Uroen kan få konsekvenser for den danske økonomi bredt set, herunder gennem smitte til det danske repomarked, som er forbundet med de internationale markeder. Da hedgefonde anvender repofinansiering til gearede investeringer i danske realkreditobligationer, kan uro om statsgæld i udlandet dermed også få betydning for det danske realkreditmarked.
På markedet for realkreditobligationer udgør investeringsfonde en vigtig investorgruppe og kan udgøre en kilde til systemisk likviditetsrisiko. Risiciene er især knyttet til et begrænset antal gearede fonde. Fælles investorer og finansieringskilder i de nordiske realkredit- og repomarkeder øger risikoen for, at markedsuro kan sprede sig på tværs af landene.
Bankernes erhvervskunder fremstår fortsat robuste. Samtidig har kreditinstitutterne høj indtjening, og Nationalbankens stresstest viser, at de systemiske banker fortsat har solide likviditetspositioner og er i stand til at håndtere et hårdt likviditetsstress.
Rådet drøftede systemiske risici relateret til udviklingen på boligmarkedet. Efter to år med kraftige boligprisstigninger på københavnske ejerlejligheder er prisvæksten aftaget siden foråret 2026. Den seneste udvikling i boligpriserne og markedsindikatorer peger på en gradvis afdæmpning af markedet. Prisstigningerne i København kan imidlertid ikke forklares af udviklingen i indkomster og renter, hvilket kan øge risikoen for, at den nuværende afdæmpning udvikler sig til en priskorrektion.
Prispresset har samtidig bredt sig til flere dele af boligmarkedet, herunder ejerlejligheder i Aarhus. Væksten i priserne på enfamiliehuse på landsplan er ligeledes taget til i forhold til de seneste år. Boligprisudviklingen for enfamiliehuse på landsplan er lidt kraftigere, end hvad der kan forklares af udviklingen i indkomster og renter.
Kreditvæksten til husholdninger er høj i områder med kraftig boligprisvækst. Væksten drives af variabelt forrentede lån, hvilket øger husholdningernes rentefølsomhed. I lyset af den seneste prisudvikling samt den skærpede konkurrence mellem kreditinstitutter er det afgørende at fastholde de låneregler, der har været med til at sikre sunde kreditstandarder og at boligkøbere ikke optager lån, som deres økonomi ikke kan bære. Det har bidraget til at begrænse opbygningen af risici på boligmarkedet. En lempelse af lånereglerne ved fastholdt boligudbud vil forstærke presset på boligpriserne.
Rådet vurderer, at den kontracykliske kapitalbuffer i Danmark bør fastholdes på 2,5 pct. Rådet vurderer hvert kvartal det passende niveau for den kontracykliske kapitalbuffer. Rådets metode til at vurdere den kontracykliske buffersats sigter mod, at bufferen bliver bygget op, inden det finansielle system eventuelt rammes af et negativt stød, der kan have konsekvenser for den finansielle stabilitet og realøkonomien. Rådet er parat til at henstille om en reduktion af buffersatsen med øjeblikkelig virkning, hvis der opstår stress i det finansielle system med risiko for en hård opstramning af kreditgivning til husholdninger og virksomheder.
Rådet blev orienteret om systemiske risici forbundet med udviklingen i såkaldte frontier AI-modeller. Der er potentiale for øgede operationelle systemiske risici, da modellerne kan øge hastigheden, skalaen og graden af automatisering i cyberangreb. Rådet drøftede i den forbindelse risikovurderinger fra andre organisationer samt danske og internationale myndigheders håndtering af risiciene.
Rådet blev orienteret om Europa-Kommissionens bankrapport. Rapporten blev offentliggjort 17. juli og indeholder bl.a. en række mulige initiativer med betydning for de makroprudentielle rammer, de mikroprudentielle krav samt afviklingskravene. De mulige justeringer, der peges på, har ifølge Europa-Kommissionen til formål at styrke europæiske bankers konkurrenceevne og understøtte investeringer. Rådet noterede sig, at mulige justeringer kan få betydning for robustheden i det finansielle system og myndighedernes mulighed for at adressere systemiske risici.
Enklere og mere målrettede regler kan være hensigtsmæssige, men Rådet understreger væsentligheden af at fastholde robustheden i det finansielle system og mulighederne for at adressere systemiske risici.
Status på henstillingen vedrørende den sektorspecifikke systemiske buffer. Rådet noterede sig, at skatte- og vækstministeren den 30. juni 2026 har fulgt Rådets henstilling fra 7. oktober 2025 om en lempelse af den sektorspecifikke systemiske buffer for eksponeringer mod ejendomsselskaber.
Status på henstillingen vedrørende den kontracykliske kapitalbuffer på Færøerne. Rådet noterede sig, at skatte- og vækstministeren 17. september 2026 udbad sig yderligere betænkningstid til at færdigbehandle Rådets henstilling fra 17. juni 2026 om at forhøje den kontracykliske kapitalbuffer på Færøerne fra 1 pct. til 2 pct. fra 30. september 2027.